E-mail politik

Følgende retningslinjer gælder for brugere af Aars E-mail

Alle borgere i Aars og omegn har ret til at oprette en e-mail adresse med endelsen @aars.dk. Borgere uden for Aars og omegn kan desværre ikke anvende tjenesten.

Alle tilmeldte borgere får en konto på 50 mb pr. e-mail adresse. Overskrides de 50 mb, vil brugere, der forsøger at sende e-mails til kontoen, blive mødt af en besked om, at e-mail boksen er fuld.

Brugeren vil ikke kunne modtage flere e-mails, før borgeren sletter e-mails fra serveren (eEksempelvis via Icewarp webmail).

Benyttes Aars som udgående postserver, vil der være en begrænsning på 100 sendte mails pr. døgn.

Der er aktiveret forskellige spamfiltre på serveren, som gør, at spam og virus bliver afvist og slettet, inden det når brugerens postbakke.

Har en e-mail adresse været inaktiv i mere end 3 måneder, forbeholder Aars.dk sig retten til at slette e-mail adressen, selvom der skulle ligge ulæste e-mails på vedkommendes konto.

E-mails ældre end 150 dage vil automatisk blive slettet fra serveren!

Serveren er beskyttet af Antivirus software, der fjerner størstedelen af de virus- der er på serveren. Aars.dk kan ikke holdes ansvarlig for virus-angreb.

Icewarp Webmail er yderligere beskyttet med et antivirus software. Aars.dk kan ikke holdes ansvarlig for virus-angreb.

Aars.dk har ingen læse-/skriverettigheder til de enkelte postkasser på serveren. Aars.dk vil derfor under ingen omstændigheder undersøge eller læse e-mails fra brugerne på Aars.dk. Aars.dk har kun adgang til at oprette/slette email-adresser.

Ønsker en borger at oprette en e-mail-adresse, må borgeren indstille sig på en ekspeditionstid på 2-3 dage.

Der må kun oprettes en e-mail-adresse pr. borger.

Aars.dk forbeholder sig ret til at udsende servicemeddelelser, såfremt dette har relevans for systemets drift.

Er brugen af e-mail-adresserne i uoverensstemmelse med god orden og etik, kan Aars.dk uden varsel slette den pågældende e-mail adresse.

Det kan være ved:

- Udsendelse af spam

- Udsendelse af etisk ukorrekt materiale

- Udsendelse af racediskriminerende materiale

Support:
Neve ITogCO
E-mail: aars@neve-edb.dk
Tlf. 98 62 51 15 
Mandag-torsdag kl. 08.00-18.00 samt fredag kl. 08.00-16.00

Opkald udenfor denne tid faktureres med 350 kr. pr. påbegyndt 15 minutter.