(U)hyggelig halloween i Støvring
Fredag, 30/10/2015 13:18
STØVRING: I anledning af halloween havde Støvring Handel & Erhverv torsdag den 29. oktober indbudt til (u)hyggelig halloweenfest i Jernbanegade.
I teltet i Jernbanegade kunne alle børn skære sit helt eget uhyggelige græskarhoved og få det med hjem.
Havde børnene lyst til at blive malet i ansigtet, var der også mulighed for det.
Mesterbageren havde sat en vogn op, hvorfra der blev solgt flotte halloweenkager og andre uhyggelige kager.
Hele eftermiddagen var der mange mennesker i gaden, der alle støttede op om arrangementet.
Støvring Handel & Erhverv er godt tilfreds med årets fejring af halloween og har allerede nye spændende idéer i ærmet til næste år.
Ordet er dit