Den kommende weekend vil de sidste rester af den tidligere barak fra 2. verdenskrig lade livet – bygningen blev ombygget i 1983, men stammer egentlig fra 2. verdenskrig, og har været klubhus siden 1947.
Den kommende weekend tager medlemmerne af Nibe Roklub fat på et omfattende byggeri, som i sidste ende skal give et stadigt stigende antal medlemmer bedre forhold hvad angår omklædnings- og opholdsfaciliteter.
– Egentlig var det tanken at klubhuset alene skulle udvides med ca. 70 kvadratmeter, men ved nærmere eftertanke har vi valgt at rive hele det gamle klubhus – det yderste af de tre bygninger på »Mindet« vest for havnen i Nibe – ned, for at opbygge et nyt. Det nye klubhus bygges så på en højere sokkel, som skal sikre det nye klubhus mod den formenlig stigende vandstand i Limfjorden, forklarer klubbens formand Flemming Jonasson.
Ordet er dit