Årets Kimbrer 2023 kåret

Søndag, 10/09/2023 16:24

KIMBRERFESTEN: Årets Kimbrer 2023 er Kennth Pedersen, der modtog hæderen for hans mangeårige frivillige arbejde i foreninger og særligt Aars IK.

Prisen modtog han på scenen i anlægget fra Kimbrerfestkomiteens Martin Dahl og Merete Mølgaard.

- Da jeg fik det at vide af Martin for et par uger siden, blev jeg lidt stolt. Det er det fornemmeste selskab, man kan komme i. Også en stor tak til min famlie og Lone. Det frivillige foreningsliv fylder meget hjemme hos os, og der er så mange muligheder for at hjælpe. Se bare på Kimbrerfestkomiteen, der laver så fantastisk et stykke arbejde. Tak for prisen, sagde Kenneth Pedersen bl.a. i sin tale og han blev taget imod med store klapsalver.

Kimbrerfesten fortsætter nogle timer endnu, og årets udgave har været helt i særklasse. Ikke bare på grund af vejret, der har også været flere tusind igennem portene hver dag, og måske bliver der sat publikumsrekord.

Læs mere i Aars Avis...

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"