Ældre mand dræbt i trafikuheld ved Nørager

Onsdag, 16/03/2016 09:16

Overså ubetinget vigepligt og blev ramt af transporter

NØRAGER: En 83-årig mand fra Nørager blev i går eftermiddags klokken 16.04 dræbt i et trafikuheld i krydset Løgstørvej/Skjoldhøjvej ved Nørager.
Den 83-årige mand kom sammen med sin hustru kørende af Skjoldhøjvej i en Peugeot 208, da han overså sin ubetingede vigepligt og svingede ud på Løgstørvej.
Her kom en 61-årig mand fra Aars kørende i retning af Aars, og han havde ingen mulighed for at undgå det ældre ægteparsbil, som han ramte i venstre side. Det ældre ægtepar blev fastklemt ved sammenstødet, og den 83-årige mand døde af sine kvæstelser. Hustruen blev bragt til hospitalet, hvor hun blev behandlet for mindre kvæstelser.
Den 61-årige mand slap fra uheldet uden skader - formentlig fordi han kørte i en stor transporter.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"