500 elever mødte Mette Frederiksen på HEG i Aars

Af Torsten Hansen, Torsdag, 13/10/2022 13:42

Der blev stillet mange hårde spørgsmål

AARS: Spørgelysten var stor, og det samme var interessen for at få taget selfies, da statsminister Mette Frederiksen besøgte HEG i Aars torsdag formiddag.

Omkring 500 studerende fyldte Oasen op på skolen. Der var både tilhængere og modstandere blandt de mange unge mennesker, derfor var velkomsten også en blanding af klapsalver og buh-råb.

Mette Frederiksen valgte at holde en meget kort indledning og derefter give plads for cirka en halv times spørgsmål.

Her blev hun mødt af alle slags spørgsmål lige fra uddannelse og flygtninge til sabotage på gasrørsledninger. Statsministeren svarede på alle spørgsmålene, men bøjede dog af på nogle af dem.

- Føler du, at du har gjort fejl som statsminister?

- Vi har gjort det så godt som muligt. Omkring Corona har jeg efterfølgende tænkt over, at da vi begrænsede antallet af personer der kunne komme ind på plejehjem. Der betød det, at nogle ikke fik sagt farvel til deres nærmeste. Jeg ved hvorfor vi gjorde det, men jeg har også reflekteret over det, svarede statsministeren.

 

Læs mere i Aars Avis på onsdag.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"