6 års fødselsdag markeret i Galleri 14

Onsdag, 04/11/2009 15:08

I dag søndag blev de 6 år fejret med en fernisering på galleriets fødselsdagsudstilling og galleriets medvirken til Farsøs første julemærke. 
Ved indgangen blev søndagens mange besøgende mødt af kæmpe bolsjestribede ”slikkepinde”, for at markere udstillingens navn ”Striber”.  
Og indenfor var der striber i alle afskygninger fra galleriets kunstnergruppe og 5 gæsteudstillere, der uden besvær kunne udsmykke de mange meter væg og gulvplads med kunst i alle afskygninger.  
Formand for Galleri 14 gruppen Laila Eskedal kunne fortælle om galleriet aktiviteter. Vi har gennemlevet op- og nedture her i galleriet, men det er vores passion for kunsten der holder os i gang med nye udstillinger ca. hver anden måned, kurser i galleriet indenfor filt, smykker, tegning og maleri. Senest har gruppen indrettet en kunstcafé med bøger og en kop kaffe. – Vi er så glade for besøg, så om det bare drejer sig om et lille pusterum imellem kunsten er vi glade for det – også hvis større grupper skulle kigge forbi. 
Samme rosende ord lød fra Lions Club Farsø, der gennem den seneste fire år har haft et godt samarbejde med galleriet. I år har det så udmøntet sig i Farsøs første julemærke. Op til sommerferien stillede Lions Club Farsø kunstnerne i Galleri 14 på den opgave, at lave forslag til julemærket. Det er der kommer syv meget forskellige bud ud af med udgangspunkt i emnerne Nærhed og Omsorg. 
Det motiv, som Lions har valgt er Laila Eskedals maleri med den lille pige der fodrer fuglen i den kolde sne. Overskuddet fra salget af mærket vil gå til Lions humanitære arbejde og ikke mindst lokalt til bekæmpelsen af Misbrug blandt unge. Et samarbejde Lions har med Lions Thit Jensen og Farsø skole. Julemærket er sat til salg fra i dag, ligesom Galleri 14 selv har udlovet overskuddet fra de resterende 6 malerier til humanitære formål.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"