80'er nostalgi om mindre end en måned

Søndag, 18/10/2009 20:17

For at sætte prikken over I’et bliver det et af 80’ernes største og populæreste orkestre, Rocazino, der skal sætte gang i pop’ens årti og de mange vesthimmerlændinge som glæder sig til et nostalgisk genhør.
Billetsalget til årets indendørs koncertbrag og 80’er fest er allerede godt i gang. På nuværende tidspunkt er mere end halvdelen af VIP- billetterne til festen solgt, oplyser Karina Mathiasen fra Håndboldens Venner, der står bag festen.                
Ligesom de tidligere år betyder en VIP-billet, adgang til 80’er buffet og opvarmning til aftenens koncert fra kl. 19.00.  For 80’er buffet’en står Hotel Farsø, der også vil stå for salget af burgere uden for Hallen på p-pladsen, for aftenens øvrige koncertgængere.
Men VIP betyder også underholdning af orkestret ”Let’s go to the 80’s” og adgang til ægte 80’er diskotek, arrangeret af Diskotek Venus.
Som mange bekendt, havde DJ Peter Christensen sin debut med sit Diskotek Venus i starten af 80’erne. Så for ham vil 80’er festen være klar hjemmebane. Skulle man have et særligt pladeønske – som det jo stadig var i 80’erne, kan man allerede nu bestille det på hjemmesiden
www.haandboldensvenner.dk, oplyser Karina Mathiasen.   
Hjemmebane vil det også være for en række kendte bartendere i barerne Storm T og Thit Inn. De to barer havde sine velmagtsdage i Farsø i 80’erne. Og ligesom dengang i de glade 80’ere, vil det naturligvis være de røde, grønne og blå kander der i særdeleshed vil blive langet over bardisken.                    
- Vi har fået mange og meget positive tilkendegivelser med hensyn til valget af 80’er tema’et. Så vi er overbeviste om, at det bliver en kanon aften med fuldt hus, lyder det videre fra Karina Mathiasen, der også håber rigtig mange vi tage imod opfordringen om at iklæde sig det autentiske 80’er tøj.     
For at ingen må gå glip af årets bedste fest i Vesthimmerland tilbyder Farsø Taxa gratis transport til 80’er festen med opsamling i Løgstør, Aars, Aalestrup og andre oplandsbyer. Blot skal man senest den 11. november henvende sig direkte til Farsø Taxa for opsamlingsted.   
80’er festen lader sine kendte pop og rock toner lyde til et stykke ud på natten, nærmere bestemt kl. 02.00, hvor 80’ernes årti rinder ud for denne gang. 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"