Aars Apotek: Nye medicinregler rammer meget få

Af Ture Damtoft, Fredag, 08/09/2023 13:12

AARS: Fra 15. september kan der maksimalt købes 40 smertestillende tabletter på apotekerne om dagen.

Det svarer til to pakker om dagen, og der bliver også indført nye regler for medicin mod køresyge og diarré.

Årsagen til de strammere regler er et stigende antalt henvendelser fra pårørende og fagfolk, der frygter overdoser og/eller selvmordsforsøg. 

På Aars Apotek forventer souschef Trine Christensen, at de nye regler kun påvirker en meget lille andel af kunderne.

- Det vil påvirke et fåtal af vores kunder. Det er jo ikke mange, der henter flere end to pakker om dagen, og hvis der er et større behov, er de forhåbentlig i dialog med deres læge, som kan udskrive større mængder på recept, siger Trine Christensen. 

Med de nye regler kan der altså købes to pakker med 20 tabletter på apotekerne og to pakker med 10 tabletter i håndkøb i f.eks. et supermarked af den samme type medicin.

Mor og far kan altså købe tabletter til voksne og stadig også købe medicin i flydende form til børnene. 

Der kan findes mere information på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"