Aktive Kvinder hørte om sundhed i Rebild kommune

Onsdag, 18/11/2009 08:03

STØVRING: Aktive Kvinder i Støvring havde i denne uge besøg af kostvejleder Margit Strauss og fysioterapeut Kirstine Porta. De fortalte om Sund By og en række tilbud, også forebyggende, som Rebild Kommune tilbyder kommunens borgere. 
Margit fortalte blandt andet om forskellige kurser henvendt til folk med diabetes 2, KOL og hjertekarsygdomme. Hun fortalte også om muligheden for at få individuelle samtaler og rådgivning. Kirstine forklarede, hvordan folk efter sygehusindlæggelser bliver henvist til en visitator, som tager stilling til, i hvilket omfang den enkelte har brug for hjælp, og her henvises mange til genoptræning til Grangårdscentret. 
Det var en spændende eftermiddag for de mange spørgelystne damer og Aktive Kvinder i Støvring kan nu se frem til næste uge, hvor foreningen kan fejre sin 40 års fødselsdag.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"