Anny Winther alligevel borgmester i Rebild Kommune

Fredag, 04/12/2009 18:05

Den nuværende borgmester i Rebild Kommune Anny Winther (V) blev ved torsdagens konstituerende byrådsmøde i Rebild Kommune alligevel valgt til borgmester for den kommende fire års periode.
Forud for det konstituerende møde var der siden valgaftenen og -natten for ca. 3 uger siden gået mange og spektakulære forhandlinger, der først gjorde socialdemokraternes Henrik Christensen, Bælum – og siden Oplandslistens Søren Søe til borgmester.
Der viste sig over perioden adskillige konstellationer bag disse tre forskellige personer, men natten til torsdag gik konservative, Venstre og Socialdemokraterne så sammen, uden om alle andre partier, og indgik et nyt forlig - bredere end de seneste dages aftaler.
Dette resulterede i, at de tidligere borgmesterkandidater - senest Søren Søe, Kirketerp, måtte trække sig til fordel for Anny Winther.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"