Artic Tent åbner op for hele verden

Torsdag, 07/01/2010 10:39

I opstillingsperioden besøgte tusindvis af gæster teltet, og heriblandt ledende erhvervs- og foreningsfolk fra hele verden. Det gav mange kontakter til Ranum Teltudlejning Aps’ direktør Heine Pedersen, der var til stede som all-round assistent i teltet under hele forløbet. Kontakter, som der nu skal arbejdes videre med, og som kan udmønte sig i mange tiltag.
- Folk har oplevet et totalkoncept, som bare fungerede. Alle problemer der opstod, blev løst straks, mangler blev udbedret, materiel købt ind, tilretning af bestilt materiel blev ordnet, temperaturen i teltet reguleret til de arrangementer, der blev afviklet, affald kørt væk og toiletterne tømt, og mange andre opgaver blev løst. Alt kørte optimalt og der var der stor respekt for, siger Heine Pedersen, Ranum Teltudlejning Aps.
- Det har været en stor opgave at løse. Det såvel før som under og nu efter arrangementet, hvor vi er ved at få alt gjort op. Der har været kontakter fra folk i hele verden, som har haft specielle ønsker til arrangementerne, som vi har fået løst. Der har hele tiden været tilpasninger af programmerne, så det var først ved arrangementets afslutning, at vi kendte det endelige resultat.
- Alt det er løst ved en stor indsats fra vores side gennem det sidste halve år, samt at vi har gode medarbejdere og kollegaer, som har været os behjælpelige med en række leveringer. Hertil kommer det netværk af leverandører, håndværkere og officielle kontakter, som vi har i København og omegn. Dette samspil og den fleksibilitet vi har oplevet, har været alfa og omega, siger Heine Pedersen, der nu tager sig en puster sammen med sin kone Anette Gammelholm, som har stået for al kommunikationen med udlandet.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"