Børnenes Finn

Tirsdag, 09/02/2010 13:43

TERNDRUP: Finn Sejrup Pedersen, leder af børnehuset Aavangen i Terndrup har netop fejret sin 25 års jubilæum som leder af det nuværende børnehus.
Han startede som leder af børnehaven da den lå på Østermarksvej i Terndrup, senere blev den midlertidig flyttet til Solbjerg og sidst til dens nuværende placering på Aavangen i Terndrup. På Aavangen er den gået fra at være en integreret institution med både børnehave og SFO til kun at indeholde børnehave.
Jubilæet blev fejret på behørig vis med kæmpekagemand til alle børnene om formiddagen og med reception for forældre, bestyrelse, kolleger/medarbejdere og andre samarbejdspartnere efter lukketid.
Finn er alle børns ven i børnehuset Aavangen i Terndrup og også efter at børnene har forladt børnehuset mindes de ham med stor glæde og begejstring. For alle børn som har eller har haft kontakt med Finn er han en gave. Børnene fortæller (både for 15 år siden og i dag) om hvorledes Finn kommer ind på stuerne og spiller på guitar, leger ”slås” og hygger med børnene.
”Børnehave Finn” er og bliver børnenes Finn.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"