Beatleshår og campingsvogn i STUBhuset

STØVRING: Et næsten fyldt Stubhus tog med store forventninger imod Ib Grønbech. Der skulle festes igennem i et orgie af humor og sjove sange. Det blev også tilfældet!
Ib Grønbech lagde ud med tørt at konstatere, at han er uforstående overfor, at han ikke tidligere optrådt i Stubhuset. Nå – det må være fordi, man ikke har fået øje mit store talent som popstjerne, bemærker han. Ok – nu kom chancen for Ib Grønbech, og han udnyttede den.
Straks fra start lagde han ud med sin underfundige, humoristiske vendsysselhumor, som han er kendt for. Selvironi og underdrivelser var varemærket denne aften. Det gjaldt både sangteksterne og ”standup-komikken” imellem numrene, hvor han meget ofte - med sig selv i centrum - fortalte sine små sjove historie om livets tildragelse og mangel på samme. Komikken og selvironien rammes egentlig ganske godt, når Ib Grønbech fortæller om et engagement på La Landia: De havde vist brug for at få nogle rotter jaget væk, forklarede han.
Ib Grønbech fortalte, at han kommer fra samme by som Niels Hausgaard, nemlig Hundelev nord for Løkken. Så kunne man tænke: Nåh – derfor! Gad vide om folk bare er sådan i Hundelev og omegn? Noget er der nok om det, men at formidle den vendsysselske humor og selvironi på niveau med Niels Hausgaard og Ib Grønbech kræver specielle evner. Fælles træk? Jovist, men alligevel meget forskellige i udtryksform. Helt tydeligt er det, at når Ib Grønbech stiller op med sit 4-mands band, er det teksterne, der er i højsædet. Hans melodier og musikalske udtryksform bringer erindringen tilbage til kroballer, byfester og foreningsfester m.m. fra 70’erne. Det enkle musikalske udtryk – ofte over melodier med tre standardakkorder – er uden tvivl tilsigtet. Det er enkelt, effektivt og let tilgængeligt og bringer teksterne i centrum.
Bandet, hvor besætningen udgøres af Jens Varmløse på guitar, Mark Lundtoft Christiansen på keyboards, Christian Nygaard på bas og Lars Møller på trommer leverede en gedigen baggrund for Ib Grønbech. Af og til lyste især Jens Varmløse op med flotte guitarriffs og soli. Helt tydeligt, at der var mere i ham. Det hører vi måske en dag i anden sammenhæng.
Publikum var på beatet hele aftenen. Fra første nummer blev lattermusklerne aktiveret, og der blev sunget med på mange af sangene. Sådan fortsatte det hele aftenen. Ib Grønbech og band leverede en række af sine kendte numre, bl.a. Hvorfor må jeg ikke få Beatleshår, Den blå container, Skal vi dele en Valash, Peter lå i telt, Ole lå i campingsvogn og mange flere. Der var superfin kontakt mellem Ib Grønbech og publikum. Han er en kunstner, der i særdeleshed kommer ud over scenekanten og helt ned til de bageste rækker i salen.  
Ekstranumre denne fornøjelige aften blev et kapitel for sig. I stedet for at gå ud bag ved scenen og stå og trippe mens publikum klappede, kunne Ib Grønbech og band lige så godt blive på scenen. De skulle jo alligevel ind igen. Og så risikerede de jo heller ikke, at publikum var gået, inden vendte tilbage. Og sådan blev det.
Det blev en rigtig god aften i humorens tegn. Publikum fik, hvad de kom efter. Ib Grønbech er nu spændt på, om han måske kan få et nyt engagement engang, eller om Stubhuset har dømt ham til evig fortabelse. Efter publikums reaktion at dømme, kunne han blot kontakte Helle Jørgensen og få kontrakten underskrevet med det samme. Vi ses sikkert igen, Ib Grønbech!