Besættelsestiden swingjazz besatte publikum

STØVRING: Forventninger var høje, og det levede orkesteret Hede Hule Hot med Karoline Budtz i front til fulde op til. Fra første taktslag var tempoet lagt og humøret højt for åbningsnummeret Man bliver så glad når solen skinner smittede straks det store publikum.
Aftenens repertoire var en skøn blanding af revysange fra tiden omkring 2. Verdenskrig og swingjazz, som Leo Mathiesen og Svend Asmussen spillede, enkelte arrangementer var originale fra de to herrer.
I første afdeling blev der sunget en række af de populære revysange, bl.a. En yndig lille fjer, Man binder os på mund og hånd, PH´s kendte vise vendt mod besættelsesmagten, Den lille lysegrønne sang og Tante Agathe. Sange, med fart og tempo, fantastiske fremført af sangerinden Karoline Budtz, som med sin flotte stemme og smittende humør fik gang i publikum.
I anden afdeling var repertoiret mere blandet, med bl.a. My Heart Belongs to Daddy, Lilli Marleen på original sproget tysk, Andrew Sisters store succes Bei Mir bist Du shein og i Mayfair Boogie  så vi et fantastisk step fremført af Karoline Budtz.
Med i orkesteret var den legendariske saxofonist, Finn Odderskov, som sammen med orkestret fremførte numrene After You´ve Gone og I Found a New Baby, sidstnævnte på sopransax.
Undervejs oplevede man også nogle af Leo Mathisens numre To Be ore Not to Be og Take it Easy. Hvad med klavret, kunne man spørge, det klarede Karoline på ukulele.
Afslutningen blev igen de kendte og elskede revysange, Månestråle, Alle går rundt og forelsker sig, Sådan var det ikke i halvfemserne, og som ekstra nummer Vera Lynns  We Will Meet Again hvilket mange af publikum gerne ønsker sig. Mod slutningen af koncerten var publikum så besatte af musikken og den smittende sang, at de tog over og sang med af karsken bælg.
Mellem de forskellige numre fortalte orkesterlederen, Jens Kristian Kwella, suppleret af Karoline Budtz, hvordan mange af de spillede numre var blevet til under den stigende censur i besættelsestiden, sammen med de internationale baggrunde og anekdoter.
Musikken og musikerne var jo den egentlig baggrund for, at aftenens stemning fløj helt op under loftet. Her var Jens Kristian Kwellas dybe bløde jazzguitar én af årsagerne, der sammen med Finn Odderskovs flotte saxofonspil, lagde en dybde bag sangerinden Karoline Budtz, men uden rytmegruppe ingen sound. Her var Peter Lund-Paulsen fantastisk på trommer, tredje gang i træk på scenen i ”Jazzhuset” og sammen med Jesper Carlsen på sin levende bas.
Igen én af de store oplevelser, når man søger musik, der har medvirket til at forme vor musikkultur og i dette tilfælde vor selvbevidsthed i en vanskelig tid. Netop derfor kan det tænkes, at aftenens numre var så humørfyldte og til tider underfundige i sine tekster, men det er der vist stadig brug for.