Bingospil i Lions Club

Tirsdag, 18/05/2010 14:34

STORVORDE: De er glade i Lions Club i Klarup, efter at regnskabet for det store bankospil i Klaruphallen i april nu foreligger.
Det er nemlig blevet til et yderst dejligt resultat, oplyser bestyrelsesmedlem Karl Ballisager. Og vi er imponerede over den opbakning som både sponsorer og deltagere har udvist, siger han.
Nu skal pengene så bruges i overensstemmelse med vore løfter, og det bliver som første led til en hjertestarter i Storvorde, idet vi jo dækker store dele af østhimmerland, fortsætter Karl Ballisager.
Klubben har allerede taget kontakt til Lars Peter Frisk, der er formand for Båndbyhallen, for at tilrettelægge selve overdragelsen af hjertestarteren og gøre de nærmere aftaler om vedligeholdelse fremover.

Også kursus med i gaven
Klubben har i sin donation også indbefattet, at Hjerteforeningen yder et kursus for op til 12-15 kursister. Det vil blive af en varighed på 3-4 timer, således at der er garanti for, at der i området er personer, som umiddelbart er i stand til at betjene hjertestarteren. Fra Hjerteforeningens side forsikrer man, at de fleste der har modet kan betjene hjertestarteren. Man bliver nemlig af maskinen guidet igennem hele genoplivningen og samtidig er der hjælp at hente med at give korrekt hjertemassage.
Lars Peter Frisk har lovet, at tage kontakt til de forskellige foreninger der benytter Båndbyhallen, såvel som skolen i Storvorde, således at der kan blive et kursushold på de12-15 personer, som der er betalt for i donationen. Lions Club Klarup deltager gerne selv med et par kursister.
Når disse ting er faldet på plads, kan hjertestarteren bestilles. Der vil være en leverings tid på ca. en uge og overrækkelsen kan forhåbentlig finde sted inden sommerferien.
Det imødeses, at der vil blive deltagelse af personer fra såvel kommunens som Region Nordjyllands sundhedsudvalg. Det er en fornem gave, som Lions Club her donerer og dette initiativ fortjener fuld opmærksomhed.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"