Blomsterstalden medlem af Interflora

Onsdag, 16/12/2009 09:35

Hvis man synes, at indehaveren af Blomsterstalden i  Mejlby går rundt og smiler lidt mere end sædvanligt i disse dage er forklaringen den enkle, at den kendte blomsterbutik netop er blevet optaget som medlem af Interflora.
Interflora-Danmark er ikke en forening, man bare sådan lige selv kan melde sig ind i. Hver eneste blomsterbutik, som ønsker medlemskab, vuderes nemlig af branchefolk, så kun de bedste blomstebutikker i landet får lov til at bruge det kendte slogan ” Sig det med blomster” Derfor er det både en faglig anerkendelse og et rigtigt kvalitetsmærke, når Blomsterstalden fremover vil have det kendte Interflora – logo på facaden.
I dag er omkring 500 af de bedste blomsterhandlere i landet medlem af Interflora – Danmark. De samarbejder  om at bringe blomsterhilsner ud i Danmark og den øvrige verden, og i alt er der over 50.000 blomsterbutikker i mere end 155 lande medlemmer af Interflora.
På verdensplan leveres omkring 32 millioner blomsterhilsner ud hvert år. Det er èn hvert sekund året rundt, så Blomsterstalden står godt rustet til fremover at varetage kundernes blomsterhilsen uanset om den skal ud i Danmark eller i udlandet.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"