Borgermøde

Onsdag, 16/12/2009 09:34

SULDRUP: Der var stor interesse for at høre om, hvilke planer en gruppe af lokale borgere har med den tidligere Nordea bygning, samt hvor langt Suldrup Borger- og Erhvervsforening er i bestræbelserne for at trække en ny læge til Suldrup. Således var over 50 borgere mødt frem til informationsmøde på Suldrup Kro torsdag i sidste uge.
Gruppen fremlagde et konkret forslag til, hvordan man kunne sikre sig, at der fortsat bliver drevet erhverv fra den tidligere Nordea bygning. Et forslag som går ud at der oprettes et anpartsselskab, hvor byens borgere og erhvervsdrivende kan købe anparter. Det bliver således byen som kommer til at eje bygningen.
Tiden frem til midt i januar, går med at få tilsagn fra interesserede om at bakke op om projektet, og når der er solgt minimum 70 anparter, vil der blive afholdt stiftende generalforsamling i ”Suldrup Erhvervshus ApS”.
Allerede på mødet blev der givet tilsagn fra en del personer, så pt. er der solgt omkring halvdelen af de 70 anparter, som er mindstekravet før projektet bliver endeligt søsat.
Suldrup Borger- & Erhvervsforening har side, man blev bekendt med, at Læge Niels Erik Thomsen ville stoppe den 1/10, forsøgt at finde en løsning således at der fortsat ville være en lokal privat praktiserende læge i Suldrup, indtil videre dog uden succes.
Det nye erhvervshus har imidlertid åbnet for nogle muligheder som ikke tidligere har været tilstede i forløbet, nemlig at muligheden for at åbne et sundhedshus, med evt. både læge og fysioterapeut mv. nu er tilstede. Man har sikret sig at såfremt erhvervshuset bliver til en realitet er bygning i første omgang ”reserveret” til et sundhedshus.
Det betyder at Borger- og Erhvervsforeningen har noget mere konkret at kunne tilbyde en evt. ny læge. Der blev på informationsmødet nedsat et udvalg som skal hjælpe Borger- og Erhvervsforeningen med at trække en ny læge til Suldrup. Indtil videre har tre personer meldt sig til dette udvalg, men der er absolut plads til flere.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"