Corona: Lille stigning i Vesthimmerland

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 11/05/2021 14:17

VESTHIMMERLAND: Antallet af smittede med corona-virus er steget med tre til 16 i alt det seneste døgn.

Vesthimmerlands Kommune ligger fortsat i den laveste ende af de 98 kommuner med et incidenstal på 43,7 pr. 100.000 indbyggere.

Statens Serum Institut har endnu ikke offentliggjort opgørelser for hvert sogn.

På landsplan er der 925 bekræftede tilfælde af 361.386 PCR-tests de seneste døgn - det giver en positivprocent på kun 0,26.

Antallet af nye indlæggelser er steget med 12 til 165 - 32 på intensiv og af dem 19 i respirator.

Vaccine

Tallene for vaccinerede i Vesthimmerlands Kommune er ifølge SSI's opgørelse ikke ændret over de seneste 24 timer.

Der er fortsat 10806 (29,7 pct.), som har modtaget første stik, og 6208 (17,1 pct.) som har fået begge stik.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"