Corona: Smitten falder i Vesthimmerland trods to nye tilfælde

Af Ture Damtoft, Søndag, 16/05/2021 15:18

VESTHIMMERLAND: Der er søndag 16. maj 11 bekræftede tilfælde af corona i Vesthimmerlands Kommune, viser dagens tal fra SSI.

Det seneste døgn er der bekræftet to nye tilfælde, men det samlede antal er faldet fra 13 til de 11.

Incidenstallet er 30 pr. 100.000 indbyggere.

Kun 10 kommuner har et lavere incidenstal.

 

Landsplan

Der er 964 nye tilfælde i dag - af 173.269 PCR tests. En smitteprocent på 0.56 pct.

Der er 30 nye indlæggelser; antallet af indlagte er steget med to til 164 - 32 på intensiv og af dem 19 i respirator.

Der er ingen nye dødsfald registreret.

 

Vaccine

I Vesthimmerland har 11.010 borger fået første stik - det er 30,3 pct. af kommunens 36.356 borgere.

7221 har fået begge stik - 19,9 pct.

I Region Nordjylland, som ligger i midten af de fem regioner for vaccienrede opgjort i procenter, er tallene hhv. 28,3 pct. og 18,3 pct. for første og andet stik.

På landsplan har 1.642.473 (28,1 pct.) fået første stik, og 1.026.278 (17,6 pct.) er færdigvaccinerede.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"