Dagplejebørn på græskartogt

Tirsdag, 27/10/2015 16:40

Alle børn og dagplejere mødte ind i Sognehuset, for at gå turen til Leon Kjær' stalddørssalg, for at købe græskar. Græskarrene skal bruges til aktiviteter hjemme ved den enkelte naturdagplejer, hvor de vil blive omdannet til græskarlygter. Børnene er derved med i hele processen og lærer at græskarrene vokser ude på marken og ikke bare er noget man henter i butikkerne.

Som nyt tiltag har Leon Kjær valgt at bygge en kæmpe traktor af store rundballer, med tilhørende labyrint, til stor begejstring for alle både store og små, derefter var alle ivrige for at finde og udvælge lige netop det græskar der skulle med hjem til netop deres dagplejer.

De medbragte madpakker blev nydt i laden og da porten igen gik op fik børnene straks øje på Leon's store traktorer og besidde de store maskiner. Leon gav sig rigtig god tid til at fortælle om og vise de forskellige maskiner. Efter en formiddag med mange nye indtryk, gik turen tilbage til sognehuset hvor en velfortjent og tiltrængt middagslur ventede, så de kunne være friske til alle forældre og søskende kom til eftermiddagskaffe i legestuen, som afslutning på dagen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"