Damerne fik nederlag i divisions premiere
Fredag, 02/10/2009 21:04
Nibe Håndboldklubs bedste hold fik ikke nogen nem start i torsdagens sæsonpremiere. Modstanderen var Aalborg KFUM, hvilket også kan læses som 2. holdet hos Aalborg DH.
Nibe fulgte dog godt med indtil slutningen af første halvleg, til stillingen 11-11. Men herfra viste Aalborgholdet sig for stærke, og de fik på dette tidspunkt held af at score3 mål på stribe, hvilket til en vis grad satte Nibedamerne af i halvlegens slutning. Stillingen ved halvleg var således 13-16.
Nibe kom dog ud til anden halvleg med fornyet styrke og scorede en række mål, der gjorde målscoren mellem holdene mindre, dog hele tiden med Aalborg KFUM i front.
Men gennem anden halvleg viste Aalborg KFUM igen flere gange den styrke, der i sidste ende gav en fortjent sejr på 36-31.
Nibe HK's hold i 3. division spiller allerede søndag eftermiddag sin næste kamp på udebane mod Hjallerup IF.
Ordet er dit