Den Magiske Fløjte – en fortryllende børneopera i Stubhuset - Støvring

Onsdag, 03/03/2010 09:52

STØVRING: Med Den Magiske Fløjte nyfortolker, KammerOperaen, den gode historie og det magiske eventyr fra Mozart og Schikaneders pragtfulde opera, Tryllefløjten.
Man fortæller, med ord, toner og billeder i en mobil scenografi, historien om prinsesse Pamina og prins Tamino, og den mærkelige fulglefænger, Papageno for det helt unge publikum.
Publikum inddrages i forestillingen på udvalgte steder og får man muligheden, så inviteres børnene til at lave dele af vores scenografi og høre musikken og historien, inden vi sammen mødes i det magiske rum. KammerOperaen leverer materiale og vejledning.
Magi, masker, morskab, musik og mystiske special effects. KammerOperaens nye børneopera Den Magiske Fløjte rummer noget for alle børn – og deres voksne. Man er glade og stolte over de mange positive reaktioner man har fået på Den Magiske Fløjte siden premieren og håber, at også du har lyst til at opleve forestillingen. Operaen kræver ikke ekspertviden eller finkulturelle rynker i panden – det er god musik, fremført af dygtige musikere i en underholdende formidling, som sætter sig varige spor, både før, under og efter KammerOperaen har været på besøg.
KammerOperaen kan opleves i Stubhuset i Støvring tirsdag den 9. marts.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"