Det ”gamle Boy Band” spillede i Stubhuset – ren nostalgi

Onsdag, 03/03/2010 09:24

STØVRING: Der var udsolgt til koncerten med Michael Learns To Rock (MLTR) i fredags i Stubhuset. Det var musikstemningen fra både 80’er og 90’erne, der blev hentet frem igen. Der var ingen tvivl om, at publikum var meget begejstret. Det var en aften præget af nostalgi og musikken kunne publikum nikke meget genkendende til. MLTR gav en rigtig god koncert, de var koncentreret og gjorde deres bedste for at give publikum en rigtig god aften, og det blev det.
     MLTR blev dannet i 1988 i Aarhus af fire unge mænd. Jascha Richter, Kåre Wanscher, Mikkel Lentz og Søren Madsen. Søren Madsen har senere forladt bandet for at forfølge en solokarriere. De unge mænd fra dengang spillede på cafeér i Aarhus og her var det numre som “Memphis Tennessee” samt “You Never Can Tell”, de spillede. 
Det var også disse to numre de indledte koncerten med og den blev således sparket godt i gang. Herefter fik vi så helt deres egen produktion og den række blev indledt med “Complicated Heart”. Aftenens koncert var en af de første i rækken af akustiske koncerter, som blev indledt i Stubhuset. Der var koncentration og jo mere de fornemmede at publikum lyttede og nød deres musik, jo mere koncentration kom der på scenen. Stort blev bifaldet til “Sleeping Child”, det bliver aldrig uaktuelt at passe godt på hinanden. Endnu større blev bifaldet da nummeret “I´m Gonna Be Around” blev afsluttet. Publikum kunne virkelig deres MLTR tekster, for der blev sunget med på næsten det hele. Eller så blev der bare lyttet intens til ordene og nydt at blive fyldt op med minder fra dengang.
Deres karriere startede med, at de vandt en talent konkurrence i Aarhus. Så tog det hele fart, de skulle til USA, for her fik de en pladekontrakt, de blev båret på hænder og fødder og fik smag på hele den glamurøse del af verden. Transporteret i limousiner og fik lommepenge hverdag så de kunne underholde sig. Den amerikanske pladekontrakt blev bare ikke rigtig til noget, for 3 mdr. senere gik pladeselskabet konkurs. Der kom heldigvis snart et andet pladeselskab til og så startede karrieren for alvor. Michael Learns To Rock har produceret syv plader og er i dag et meget stort navn i Asien, her rejser de ofte over og afholder stribevis af koncerter. 
     “Love Will Never Lie, et af de store numre som publikum var meget begejstret for. Der blev spillet et fremragende klaverspil til dette nummer. “We´ll keep the faith between us, if we only try, wel´ll keep the truth inside us, love will never lie”. Det var nostalgi og massevis af varme vibrationer. Skulder nåede skulder, armen kom omkring sidemanden eller kvinden. Publikum hyggede sig.
Så kom ligtherne frem til nummeret “That´s Why”. ”Love Is One Big Illusion”, I should try to forget, but there is something left in my head… De rigtig store numre som vel nok næsten alle kender er “The Actor”, og “Someday”, - ”The passion that you planted in the middle of my heart, is a passion that will never stop”. Der blev nynnet og sunget, massevis af tanker myldrede frem fra baghovedet og det gjorde et indtryk at lytte til teksterne.
     En aften med søde ballader og kærlige tekster. En af de mere stille og rolige  koncerter, dog med en tæt og intens stemning, hvor der var tæt kontakt mellem scenen og publikum. Der stod massevis af publikum i kø efter koncerten for at købe cd’er og få autografer på, der blev fotograferet og en kvinde fortalte, at dette var simpelthen bare så dejligt, for nu havde hun ventet 13 år på at komme så tæt på MLTR og få et billede af dem og hende. Vedholdenhed må man vist sige.
Efter koncerten fortalte MLTR, at de faktisk i de meget tidlige år havde været opvarmningsband til en Joe Cocker koncert i Vejlby Risskov hallen ved Aarhus. Vi havde begge været til den samme Eric Clapton koncert også i Vejlby Risskov hallen dengang tilbage i begyndelsen af 80’erne. 
MLTR var glade for at publikum havde fået en god oplevelse og de var også selv rigtig godt tilfredse med koncerten. Det er en stor omvæltning for dem at spille på disse små spillesteder, når de har været vant til at spille på de kæmpe store scener med stort band. En rigtig god oplevelse for dem også, som de bestemt vil gå videre med. Michael Learns To Rock, spillede blid og sød musik som publikum kunne lide.
                                                                                                                                                  
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"