"Det sket' bar' ikk' li'e det der"

Tirsdag, 04/05/2010 16:09

KONGERSLEV: Kongerslev  revyen havde havenisser på programmet.

Da dørene blev åbnet for en fint dækket gymnastiksal, med sand ”gadefest stemning” med kulørte lamper og lange borde, var det da også helt naturligt at de populære havenisser -kendt fra tv reklamerne- var med på programmet, op til flere gange endda! De vakte da også straks genkendelse med både den korrekte accent-make up og ikke mindst scenografi.
 
Personskildring i top
Aftenen bød på et veloplagt revy hold i rollerne, som lokal politikere, lokale erhversdrivende og især lokale personligheder! Dette fremført med glimt i øjet, humor og med hjertet på rette sted-  alt blev sagt og fremstillet i ”hjertelig stemning”! Præcis som en lokal revy bør være. Generelt for aftenens revy, var at personlighederne var fantastisk skildret med både kropssprog, kostumer m.m. så ingen var i tvivl om hvem der nu blev hevet ”frem i scene-lyset”!
En af de længere scener, som vakte ekstra stor jubel, var scenen om hvordan en 4 klasse i folkeskolen fungerer og især hvordan en ko fungerer! En scene som sagtens kunne hives frem til et ekstra nummer!
 
Mange emner at tage af

Der blev talt finanskrise, ombygning i Brugsen, fodbold ture til København, aktivitetsparken og meget meget mere, der blev danset, sunget og der blev grinet! ...og de emner som ikke alle gæster i salen havde kendskab til blev der ivrigt talt om i pausen eller efter revyen!
Efterfølgende blev havenisserne pakket væk og der var lagt op til ”havefest”/halbal med dans og snak i baren, det var en hyggelig aften og nat hvor både lattermuskler og danseben blev rørt!

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"