DGI Håndboldskole i HK89 Båndbyerne

Torsdag, 05/11/2009 12:26

STORVORDE: DGI Håndboldskole i HK89 Båndbyerne
Mandag, tirsdag og onsdag i uge 42, børnenes efterårsferie, afholdt HK89 Båndbyerne for første gang DGI Håndboldsskole for 30 børn på forskellige niveauer i alderen 9-12 år.
De fem instruktører; Torben Buthler, Dennis Christensen, Lars Bang, Sidsel Hylleberg og Niclas Hay havde forberedt et meget flot program til samtlige dage.  Skoleleder var Heidi Guldhammer. Der var i programmet lagt stor vægt på, at alle deltagerne skulle bruge bold så meget som muligt og der blev trænet skudteknikkker, angreb, forsvar, contra, kaste og gribe øvelser samt målmandstræning. Den sidste dag bød også på samarbejdsøvelser med bl.a. BIGBAG sække. Alle tre dage blev afsluttet med en håndboldturnering, enten på almindelig håndboldbane eller max totalhåndbold bane. Den tredje dag fik alle deltagere diplom og is samt muligheden for, at ”tæske” instruktørerne i kamp – det synes de var sjovt, men vi tror nu, at den ”urimelige” dommer Brian Carlsen, havde en lille finger med i spillet!
Alle deltagerne på håndboldskolen fik tøj fra Hummel som bestod af shorts og t-shirt, strømper samt drikkedunk. Instruktørerne var heldige med, at de næsten kunne navnene på alle deltagerne for det var ikke til at kende forskel på dem, da alle var i ens tøj. Instruktørerne blev ligeledes beklædt med shorts, t-shirt og trømper samt træningsdragt fra Hummel.
Alle tre dage havde Niels og Ane Kjær Jensen fra Båndbyhallens Cafeteria lavet mad som deltagerne kunne bestille, hvis de ikke gad madpakken hjemmefra og denne mulighed var der mange der benyttede sig af. Tak til Niels og Ane for denne super service og jeres altid dejlige smil og humør.
Rema 1000 i Storvorde sponsorerede frisk frugt samt juice til alle deltagere – tak for det Dennis.
De 5 instruktører og undertegnede synes det var 3 fantastiske dage med spændende, lærerige og anderledes træning og at dømme efter deltagernes udsagn, synes de også det havde været ”fedt”!
HK89 Båndbyerne satser på at afholde håndboldskole igen i efterårsferien 2010.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"