Du får brug for uanede kræfter

Jeg er mor til en 11 årig dreng med ADHD, som nu igennem næsten 2 år har været tilknyttet et heldags tilbud i Akt klassen i Overlade, hvor de prøver at abejde med hans sociale kompertenser og hans adfærd, ved siden af den almindelige skole.

I vores tilfælde har det været en lang proces bare at få diagnosen, selvom jeg allerede spurgte ind til en mulighed for Damp som man kaldte det den gang for over 11 år siden. Men nej her var ikke tale om Damp eller ADHD, så vi fortsatte som alting var som andre "normale" børn, og det blev vi ved med indtil at vi endelig ikke kunne mere. Vi var trætte af at få skylden for at være dårlige forældre, og vores søn var blevet fyldt med skæld ud over ting han gjorde selvom han faktisk ikke selv kunne gøre for det. Endelig fik vi en diagnose og så troede jeg faktisk vi var på vej fremad, for nu var det da meningen at vi i samarbejde med sagsbehandler og PPR skulle finde det der kunne få ham til at blive et helt menneske, og leve på bedst mulig måde med hans ADHD. Vi fik en plads i Overlade, og hold da op det var alt andet end en dans på roser, for vores søn havde ikke tænkt sig at anderkende at han var ADHD barn. 
 Det har nu taget os i samarbejde med skolen, lærer og pædagoger næsten 2 år at få ham til at komme overens med at det er hans skæbne. Jo nu ved han, at sådan er det for ham, og han med de rette redskaber, opnår sociale kompertencer som kan bringe ham på niveau med andre "normale" børn, så kan kan fungere som et helt menneske når han skal ud og klare sig selv. For ADHD børn er det meget vigtigt at have ro og stabilitet ned til mindste detalje, de har brug for at hverdagen er så forudsigelig som mulig. At det der var i går også kommer tilbage igen imorgen. 
 Tænk hvad det vil sige for de børn som så fik at vide at deres eftermiddagstilbud skulle skæres væk p.g.a besparelser på budget 2010 i Vesthimmerland Kommune. Verden falder sammen og pludselig er alt uforudsigelig, man skal til at være hjemme alene efter skole. Man er som ADHD barn udstyret med en meget dårlig eller manglende evne til at se farer og uheldige situationer som kan opstå, man er næsten ude af stand til at koncenterere sig i længere tid af gang, man kan ikke beskæftige sig selv i længere tid med noget fornuftigt eller hensigtsmæssigt uden assistance fra en voksen. Nu skal man pludselig til at være alene hjemme uden opsyn i 2-4 timer hver dag, man skal måske medicenere sig selv med stoffer som er guf for de fleste stofmisbrugere. Hvem vil frivillig ligge hus til.....
 Når man så som forældre prøver at trænge igennem et system som det vi har i kommunen, så skal man være udstyret med mere end en normal tålmodighed. Jeg har over flere omgange prøvet at trænge igennem talt med flere frivillige og uvildige rådgivning tilbud, en anden mor havde fat i undervisningsministeriet og socialministeriet. Jeg kørte rundtur i vores dejlige forvaltninger, startede med min søns sagsbehandeler, videre til PPR, videre til socialforvaltningen. Så blev jeg returneret til sagsbehandleren som så mente at Børne - skoleforvaltningen måtte være sagen. Freddy Nederby Kristensen var ikke til stede så en smuttur omkring Skolechef Kirsten Jensen var en mulighed. Her var heller ingen hjemme andet end en sekretær, som venligst skød mig tilbage til PPR hvor jeg jo havde været før. En psykolog ringede venligst retur for at sige at det jo ikke var deres afdelingen. Det endte så med en mail til Freddy Nederby Kristensen som nu har meddelt mig at socialudvalget vil se på sagen tirsdag den 24. November 2009.
 Ingen af det berørte forældre eller børn har fået skriftelig besked om hvad der sker efter juleferien, blot har ledelsen fra AKT klassen kunne oplyse at der herefter kun vil være undervisning i normale skolefag og intet andet. 
 Regeringen har for nylig været med til at bevillige 26 milioner til kortlæggelse af mulighederne for ADHD børn, unge og voksne. Så man kan finde løsninger til at gøre denne gruppe så stærke at de kan bidrage med arbejde senere i livet istedet for at blive en belastning for vores samfund. En fantastisk tanke for os med børn som ligger inde med utrolige resourser som bare skal forvaltes på den rigtige måde. Hvorfor er det at Vesthimmerland kommune nedprioterer denne gruppe når regeringen, kan se at det er et indsatsområde vi er nød til at opprioritere. Måske der også her mangler nogle kompertancer de burde have lært i skolen. 
 Min søn og jeg venter spændt sammen med de andre forældre og børn, om nu vi er så heldige at de kommer til fornuft og ser at den besparelse de tror de kan lave, kun bliver til en fordyrelse med tabt arbejdsfortjeneste, §50 udredninger af børnene, andre fritidstilbud, mere aflastning med mere koster i længden endnu mere end besparelsen vil være. Herunder er der den menneskelig omkostning for børnene og deres forældre som jeg slet ikke forventer at det i kommunen kan sætte sig ind i.
 Så til alle andre borgere i kommunen som skal i kamp for deres rettigheder kan jeg blot sige god arbejdslyst, og håber du har uanedede kræfter for du får brug for det. En god kontakt til størrer medier kan på længere sigt også vise sig nødvendige, men det er da utroligt.
 Onsdag morgen checker jeg min mail en ekstra gang, og håber det bedste. Tager handskerne på og kæmper videre.
 Med venlig hilsen Pia G. Jensen, Vester Hornum