Efterårets sidste kamp

Onsdag, 16/12/2009 09:22

STØVRING: Der var lagt op til en meget spændende kamp, da det var puljens nummer et man skulle møde. 
Støvring kom foran efter blot 20 sekunders spil ved et flot gennemspillet angreb, og målscoren var Nana Bjerregaard. Støvring spillede rigtig flot i angreb og forsvar, og der gik lidt tid før Aalborg KFUM var helt med. Det var en rigtig god første halvleg, og ved pausen stod der helt lige 6-6. 
Efter pausen var Aalborg KFUM virkelig vågnet op og scorede to mål på et minut ved hurtige opløb. Det tog Støvring pigernes luft, og de kom bagud 11-8 efter kort tid. Det var som om fødderne ikke ville flytte sig til siderne og pigerne blev frustrerede over, at det ikke lige gik, som de gerne ville have det. Alligevel kæmpede pigerne sig tilbage i kampen og den blev rigtig spændende. Med 11⁄2 minut igen, stod der 12-12, men desværre for Støvring lavede de nogle tekniske fejl, som gjorde at Aalborg KFUM scorede to hurtige mål og vandt kampen 14-12. 
Støvrings piger var lidt nede efter kampen, men det blev alligevel vendt positivt, for de spillede så flot og blev ved med at kæmpe lige til det sidste fløjt.
Målscorer for Støvring IF: Signe Jørgensen 4, Line Marquartsen 3, Helene Rasmussen 2, Nana Bjerregaard 1, Sofie Westergaard 1 og Clara Knudsen 1.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"