Emneuge på Bakkeskolen – liv og glade dage

Torsdag, 10/12/2009 08:21

Da eleverne og lærere i sidste uge mødte på Bakkeskolen, var det til en række markant anderledes skoledage. Temaet for dette års emne uge var minisamfund. Eleverne var på forhånd blevet delt ind på forskellige hold/værksteder. Dette var sket på tværs af såvel alders som klassetrin.

Minisamfundet begynder
Avis, bank, motionscenter, casino, skønhedssalon og bager/kantine. Alle virksomheder som var repræsenteret i Bakkeby, som Bakkeskolen i denne uge hed.
Arbejdet for elever såvel som elever i denne uge var at få dette samfund op at køre, med alt hvad dette indebærer. Første opgave var at få trykt møntenheden – en opgave eleverne i banken gik friskt til. Efter et par timer var banken klar til at udbetale Bakkenødder til alle ansatte i de forskellige virksomheder. Nu kunne samfundet rigtig udfolde sig. De enkelte virksomheder gik alle i gang med at planlægge deres arbejde i ugen. Først var der lønforhandlinger for de ansatte, og dernæst opgavefordeling.
Nu kunne samfundet starte. Bageren startede produktionen af bl.a. kager, avisen gik i gang med annoncesalg, cykelværkstedet gik i gang med reparation af skolens cykler, det kreative værksted med produktion af brugskunst, og forlystelses- virksomhederne Ocean of Motion og Casino Royale stod for underholdningen i arbejdernes fritid.
Avisen Bakke News sørgede selvfølgelig for at dække alle aktiviteter i bakkeby grundigt.

Engagerede elever – forberedelse til skolefesten
Igennem hele ugen viste eleverne stort engagement på alle værksteder. Der blev arbejdet rigtig hårdt for at få de respektive virksomheder til at tjene så mange bakkenødder som muligt.
Onsdag og torsdag blev der arbejdet hårdt på at gøre skolen klar til torsdagens skolefest. Her kunne forældre komme for at se hvad Bakkeby - samfundet kunne byde på.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"