En omgang rap i musikhuset i Aars

Af Redaktionen, Onsdag, 04/10/2023 14:59

AARS: Fredag 6. oktober er der sidste omgang i Vesthimmerlands Musikhus i Aars.

Det er koncerten med Per Vers fra albummet af samme navn, som blev skabt sammen med Benny Andersen.
Dansk rap når det er allermest rørende, poetisk, vedkommende og humoristisk.
Sidste Omgang udgivelsen er blandt årets absolut allerbedst anmeldte danske albums, og Per Vers modtog Gaffa-prisen for "Årets Danske HipHop"-udgivelse tidligere på året.
Sidste Omgang Tour er et show som står på skuldrene af denne plade, og det centrale element i showet er de tre store skærme, der gennemgående lader en animeret udgave af Benny Andersen aflevere sine levende ord i samspil med Per Vers.

- Her får publikum bl. a. mulighed for at møde en animeret udgave af Benny Andersen, der afleverer sine levende ord i samspil med Per Vers. Det kommer til at ske med masser af humor, varme og ikke mindst improvisation, en disciplin som Per Vers jo er en sand mester i. Og så er jeg sikker på at Don Gnus' medvirken vil tilføre showet masser af action - og noget fuldstændig uforudsigeligt, siger musikhusleder Lisbeth Jagd.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"