En stor revy-familie

Tirsdag, 09/02/2016 07:36

STØVRING: Når Stubhusrevyen løber af stabelen den 10., 11., 12. og 13. marts, har en stor gruppe af frivillige personer hver især ydet en kæmpe indsats for at skabe en revy i Støvring.
Alle på holdet oplever det som en stor revyfamilie i Stubhusrevyen. Så når publikum oplever revyen, vil man også kunne mærke, at alle arbejder med noget, de kan lide.
På scenen står en flok glade amatørskuespillere, men inden de er kommet så langt, er der arbejdet med revyen i måneder.
Alle samles når uge 10 er veloverstået og evaluerer hele forløbet, ligesom hele holdet også er samlet, når de første ideer og spadestik til næste års revy skal nedfældes på skrift. Herefter går flere tekstforfattere i gang. Her kan nævnes holdets revydirektør Conny Blicher samt skuepillerne Bente Frølund,  Kenneth Hougaard og Michael Præst. Henrik Larsen og Lone Villadsen er også en del af forfattergruppen sammen med instruktør Lars Svendsen.
Som det tydeligt fremgår, har flere personer i revyen mange tangenter at spille på.
Vores altmuligmand Ole Nielsen kan bygge og fremstille i mange forskellige materialer, og når der skal fremstilles kulisser og rekvisitter til scenen, foregår det i tæt samarbejde med Lone Nielsen, som er holdets kunstner, og de to kan altid få lavet lige netop det, som både instruktør og tekstforfattere havde tænkt sig.
Der er, som årene er gået, efterhånden blevet opbygget et større lager af kostumer og diverse rekvisitter og tilbehør. Det er kostumer, som holdet ofte selv fremstiller eller man gør brug af de gode genbrugsbutikker, som findes her lokalområdet.
I revyens kostumeafdeling styrer Gitte Hougaard, som en anden blæksprutte, de mange udlån til skuespillerne. Når hun ikke er i kostumeafdelingen, så er hun altid den der sørger for kaffe og the på kanden, hver eneste gang holdet samles.
 I storfamilien er der selvfølgelig også hjælpere, som har det store overblik bag ved scenen. Så når revyen kører, har Henrik Kristoffersen og Michael Pedersen meget travlt, da det skal gå meget hurtigt ved hvert sceneskift med at skifte kulisser og rekvisitter.
Til at hjælpe skuespillerne med tøjskifte og omklædning, står Jytte Nielsen, Lone Villadsen og Gitte Hougaard klar.
Når Michael ikke er beskæftiget bag ved scenen, ses han, hver gang der øves, med den store fotolinse - og derfor har man en samling af skønne fotominder fra alle revy-årene.
Frank Christensen giver også en hånd med ude bagved, når der er revy-uge.
I en revy er der selvfølgelig også en økonomi, der skal styres, og der skal være kontakt til de sociale medier. Denne meget vigtige opgave har Anette Hovesen, som sørger for at man blandt andet kan følge revyen på Facebook.
Som suffløse møder man Pia Christensen, og når ikke hun skal sidde i kassen, så kan hun også være med til produktion af kostumer.
Som I kan læse, så er det en stor familie med en mangfoldighed af kompetencer, der glæder sig til at byde gæster - ja jer, kære publikum, velkommen til Stubhusrevyen 2016.
Se annonce.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"