En trampolinspringer der vil til tops

Tirsdag, 26/01/2016 17:14

I den kommende weekend tager Signe Hagsten Larsen og hendes træner fra Aars Gymnastikforening til Holstebro, hvor der afholdes Pige Power Camp for piger med særligt springtalent.

Og talent det har Signe Hagsten Larsen, der fra hvert stævne -på nær et, har taget guldmedalje med hjem.

Hun er nået meget langt i sin springudvikling og springer en 10-springs serie med meget høj sværhedsgrad. Hendes meget målrettede træningsindsats bevirker, at hun på nuværende tidspunkt allerede behersker flere dobbelte saltoer og både forlæns og baglæns saltoer med op til 1 ½ skrue. Det er et fantastisk højt niveau for en springer på 10 år.

Samtidig har hun den mentale styrke, som er nødvendig for at kunne levere individuelle præstationer på meget højt niveau.

Hensigten med camp’en er, at der i 2016 i DGF er en pigesatsning, der sigter mod et pige junior landshold til europamesterskaberne i 2018. Så selv om målet ligger langt ude i fremtiden synes det ikke uopnåeligt, udtaler konkurrencetrænerne Louise Andersen og Paul Schøning.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"