Farsø Avis er stadig forsinket

Torsdag, 07/01/2010 15:31

Selvom Farsø Avis har været færdigproduceret og trykt siden tirsdag eftermiddag har de to seneste to dages kraftige snefald givet problemer for udbringningen af avisen.
Status er her torsdag eftermiddag, at avisen stadig ikke er omdelt, men skulle være fremme ved budene kl. 15.30, hvorefter omdelingen kan gå igang.     
Dermed skulle Farsø Avis læsere gerne modtage det trykte eksemplar af avisen i løbet af i eftermiddag og aften - vel at mærke der hvor budene kan komme frem. Desværre er mange villaveje og biveje i landstriktet ikke ryddet tilstrækkeligt endnu til at avisen kan komme frem.   
Farsø Avis beder derfor fortsat om god tålmodighed – og opfordrer til, at man på de sædvanlige afleveringssteder sørger for god snerydning, så avisbudet kan komme frem og aflevere avisen korrekt.
Den elektroniske udgave af Farsø Avis kan læses her: http://e-pages.dk/farsoavis  

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"