FC Himmerland U13 drenge klar til kvartfinalen i JBU`s pokalturnering

Torsdag, 12/11/2009 00:49

JBU Pokalturnering
FC Himmerland - Aalborg Chang: 1-0
Mål for FCH: Frederik Kristensen
Lørdag eftermiddag dannede Kirketerp stadion ramme om ottendelsfinalen i JBU `s pokalturnering for U13 drenge. Kampen stod mellem hjemmeholdet FC Himmerland og Aalborg Changs mesterrækkehold. Der var på forhånd lagt op til en svær opgave for hjemmeholdet, som  for første gang i pokalturneringen skulle op imod et hold fra mesterrækken. Det var især forventet at kampen ville blive afviklet i et meget højt tempo hvilket også skulle vise sig at holde stik. Allerede fra start var tempoet meget højt og var det igennem hele kampen. FC Himmerland kom foran allerede efter 7 minutter på en mål af Frederik Kristensen, der forfulgte en lang bold og scorede. Resten af kampen forløb uden scoringer, så da dommeren fløjtede af, kunne FC Himmerland juble over en fortjent 1-0 sejr, som kom i hus efter en utrolig flot fight. Holdets bedste kamp i år! Kampens spiller for FC Himmerland blev Jacob Hansen, som igen leverede en pragtkamp som bagerste skanse. Generelt var kampen meget lige og præget af høj intensitet og hårde nærkampe. Begge hold skal have stor ros for en flot og fair kamp. I næste runde venter mesterrækkeholdet IF Lyseng fra Århus.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"