FDF Sønderup afholder julemarked

Onsdag, 25/11/2009 09:10

SØNDERUP: Nu nærmer tiden sig, hvor julen står for døren. Derfor afholder FDF Sønderup traditionen tro deres julemarked lørdag den 28. november i kredshuset. 
Der sælges bolcher, juletræer, kirkegårdskranse, adventskranse og juledekorationer. Der vil også være mulighed for at besøge den store tombola med masser af præmier fra handlende i området. 
Cafeteriet byder på kaffe, gløgg, æbleskiver og sodavand, og en siddeplads, hvor man kan få en hyggelig snak med de øvrige besøgende. Alle i lokalområdet har modtaget en bestillingsseddel til adventskranse og samtidig en gratis lodseddel, hvor alle der afleverer, deltager i lodtrækningen om en stor købmandskurv. 
Julemarkedet og salg af kirkegårdskranse er en af de vigtigste indtægtskilder for FDF Sønderup, og man er meget taknemlige for den store velvilje og hjælpsomhed fra forældre og erhvervsdrivende, og håber igen i år på et stort fremmøde til julemarkedet. Så tag familien og naboen under armen og besøg julemarkedet.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"