Finde modet til at holde sig i live...
Tirsdag, 08/12/2009 14:16
STØVRING: Finde modet til at holde sig i live… den sætning blev ved at runge i tankerne længe efter, at det var sagt. Og længe efter, at koncerten var slut. Hverdagen for medlemmerne af Fangerkoret er bestemt ikke kun den glæde og venskabelige drilleri, man fik at se til en helt fantastisk gribende koncert i Støvring Kirke. Og hvis man nok var klar over, at det ikke må være særlig sjovt at være indespærret, så var man nok ikke så klar over, hvor barske vilkårene er for de løsladte. Som efter mange, mange år skulle menes at have betalt sin gæld til samfundet. â€Vi har selv købt billettenâ€, sagde de flere gange. Ja. Og betalt prisen. Men det var tilsyneladende ikke nok for systemet. â€Vi vil ikke have jeres medlidenhed, den kan vi ikke bruge til nogetâ€, sagde de også. Men de kan bruge til noget, at der bliver øget opmærksomhed omkring løsladte fangers vilkår. Hvad de konkrete problemer nærmere består i, fik jeg en voldsom trang til at bore videre i. Jeg tror i hvert fald, vi var mange som sad med følelsen af, at her var noget helt galt!
Fangerkoret består af dels nuværende fanger, dels løsladte, som holder fast i kontakten med koret. Og det var ikke pop- eller rockstjerner, som stod her foran os. Det var mennesker som du og jeg. Og det var mennesker, som virkelig havde noget på hjerte! Det ramte helt ind i hjertekulen når de fortalte og hårene rejste sig på armene når de sang. Ikke fordi det var engleblid skønsang. Det var bestemt ikke et drengekor, som mødte os denne lørdag eftermiddag. Men fordi det var et rigtigt mandekor. Stemmer og mennesker med saft og kraft og energi! Dette var ikke et nøje iscenesat show med faste rammer og former. Her var plads til spontan drilleri og svar på tiltale. Og sangerne var ikke topprofessionelle og scenevante. De var usikre på deres pladser og vores forventninger. Men jeg tror, jeg kan tale på alles vegne, de blev i høj grad indfriet. Og mere til!
Finde modet til at holde sig i live … og så lige op til jul. Han kan næsten ikke være det bekendt, vel? Men â€det bli’r jul, selvom lyset ikke tændesâ€, sang de. Mon det også bliver jul for alle fangerne i Vridsløselille i år? Og for deres børn? De børn, som sidder hjemme og venter på deres far. Som tror, at han â€kører limousine eller arbejder på månenâ€. Og værst måske er det for dem, som netop har genvundet sin frihed. Hvor holder de jul? Og med hvem? Og for hvad?
Fangerkoret rejser rundt i landet på de få udgange der er hvert år. Ikke alle fanger kan være med altid, af forskellige grunde. De tjener penge til opretholdelse af koret, og selvom de alle er hårdt ramt på hver sin måde – og bestemt ikke er forgyldt fra statens hånd, har de alligevel overskud til at donere penge til Børns vilkår. Det er flot!
Finde modet til at holde sig i live…
Det er et mod som fangerne – både de, der stadig sidder bag tremmerne og de, som er kommet ud på den anden side - skal finde frem hver dag i fængslet. Fangerne er i den verden 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Gange 365. Gange 365. Gange 365 … Ja, en af dem kunne faktisk tælle så mange som 24.
Finde modet til at holde sig i live… Men jeg tror og håber, at koret og koncerterne kan være med til at finde det mod frem. Og lysten til livet. Og ikke mindst mod til at vende tilbage til livet.
Jeg takker Støvring Kirke og Støvring Handelsstandsforening for at have givet mig denne store oplevelse. Og jeg takker organist og ildsjæl
Louise Adrian for år efter år at være med til at tænde lys for disse mennesker. Også efter livet i fængsel. Du giver dem modet til at holde sig i live…
Ordet er dit