Fjervarmens Serviceordning

Onsdag, 18/11/2009 08:06

Beregninger har vist, at vi på landsplan kan spare godt 1/2 milliard kroner om året, hvis vi udnytter fjernvarmen bedst muligt. En besparelse i den størrelsesorden kan opnås ved at sikre, at alt inden for varmeforsyningen kører optimalt. Derfor er en række brancheorganisationer og Teknologisk Institut gået sammen om at tilbyde kvalificeret service på dit fjernvarmeanlæg kombineret med råd og vejledning.
Når du tilmelder dig ordningen, vil det både gavne den private pengepung, lokalsamfundets økonomi og de miljøpolitiske mål, Danmark har sat sig.
Det er din VVS-installatør og/eller dit lokale fjernvarmeselskab, der er godkendt til at udføre eftersyn under Serviceordningen. Det betyder, at den enkelte servicemontør, der arbejder under ordningen, har kvalificeret sig til at udføre service og rådgive den enkelte forbruger efter en lang række krav, som er fastlagt for ordningen.
Det første besøg vil typisk være et hovedeftersyn, hvor servicemontøren tester og gennemgår alle installationer i dit hus, der har med varme og varmt brugsvand at gøre.
Samtidig undersøger servicemontøren, om der er andre forhold i huset, der gør det svært for dig at opnå en fornuftig varmeøkonomi. Endelig får du en grundig vejledning i, hvad du selv kan gøre for at spare på energien, uden at komforten forringes.
Efterfølgende kontrollerer servicemontøren – ved regelmæssige vedligeholdelsestjek – varmeanlægget og de enkelte komponenters funktion. Desuden sørger han for, at anlægget justeres, så det kører optimalt.
Servicemontører, der arbejder under Fjernvarmens Serviceordning, har gennemgået en særlig uddannelse og bestået en prøve. Det giver dem ret til at bære et personligt ID-kort som bevis på, at de er godkendt under ordningen.
Serviceordningen er din garanti for en fast aftale om vedligehold, hvor servicemontøren forpligter sig til:
- At sikre, at du opnår den ønskede varmekomfort med det mindst mulige energiforbrug.
- At give dig kvalificeret energirådgivning og foreslå nødvendige eller hensigtsmæssige forbedringer på varmeinstallationen.
- At sikre, at du får det bedst mulige vedligehold af fjernvarmeanlægget til de lavest mulige omkostninger.
Lige som en bil har dit fjernvarmeanlæg brug for et periodisk serviceeftersyn foretaget af en professionel.
En tilmelding til Serviceordningen vil sikre, at du er godt forberedt til den nye, obligatoriske energimærkningsordning for ejerboliger.
Støvring VVS er godkendt til at udføre eftersyn under Serviceordningen.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"