
Vesthimmerland ligger højest i Region Nordjylland med en stigning på to pct. i antallet af ledige.
Flere ledige i Vesthimmerland
Af Ture Damtoft, Torsdag, 15/02/2024 14:32
VESTHIMMERLAND: Antallet af fuldtidsledige i Vesthimmerlands Kommune steg fra 2,3 pct. i november 2022 til 2,8 pct. i november 2023.
Tallene blev fremlagt på beskæftigelsesudvalgets seneste møde, og udviklingen følger en tendens i Region Nordjylland, hvor antallet af ledige er steget med 0,4 pct. i samme periode.
Eneste undtagelser i regionen er Aalborg og Læsø, hvor ledighedsprocenten er faldet med henholdsvis 0,7 og 2,9 pct.
I alle andre kommuner er der færre i beskæftigelse. Vesthimmerlands Kommune havde den største stigning med 2,0 pct. flere ledige, mens nabokommunen Rebild havde et fald på 0,3 pct.
Der var 4811 borgere på offentlig ydelse i Vesthimmerland i november 2023, 1899 på førtidspension og 633 på sygedagpenge.
Læs mere i Aars Avis.
Ordet er dit