Flot fremmøde til sæsonstart i Sørup IF

Onsdag, 17/02/2010 11:24

SØRUP: Lørdag den 6. februar var der standerhejsning i Sørup IF for seniorholdene. Der var rigtig godt fremmøde, faktisk over al forventning. Hele 21 fodboldspillere, var klar til at melde sig til den nye sæson. Heriblandt var der 7 nye ansigter. Den nye træner Dennis Dybdal Nielsen (Dylle) tog de 14 spillere, som trodsede vinterkulden, med over på banen, som i dagens anledning var blevet ryddet for sne. Der var rigtig lagt op til en god gang træning, som for nogen også endte med en tur i sneen. Efter træningen var  der traditionen tro suppe, øl og vand til de fremmødte.
Der blev efterfølgende afholdt et lille spillermøde, hvor der blev talt ny sæson. Klubbens målsætning er, at der igen i år skal være to 11-mands seriehold, hvor det bedste hold vil være at finde i serie 4. Derudover vil der blive tilmeldt et 7-mands DGI-hold og et 11-mands oldboyshold. 
Der vil fremover kun være træning en gang om ugen.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"