Fortidens veje førte til Aars - var knudepunkt for handel og måske hære

AARS: I dag kaldes den Hundeskoven, for måske 3000 år siden var det naturskønne og bakkede område lige øst for Aars et vadested og derfor et trafikknudepunkt.

Et sted hvor handlende kom med deres tunge oksekærrer, og hvor hære måske har krydset på vej mod en vikingeborg eller et slag.

Det sidste er endnu spekulation, men det første har arkæologerne fra Vesthimmerlands Museum vidst i årevis, men nu har de fået flere beviser på det.

De har netop afsluttet en undersøgelse af forhistoriske vejspor, der krydser Halkjær Ådal også kendt som Herredsbækken, og bakkerne i området skyldes den trafik med bl.a. oksekærrer, som måske har fundet sted i hunderedevis af år.

- På stien går man jo i en hulning på op til to meter, og der er den ene hulvej efter den anden. De er simpelthen skabt af al den trafik, der har været ned til ådalen for at komme ned til vadestedet. Fra vadestedet spreder de bevarede hulveje sig som en vifte mod både nord og syd, og på laser scanninger af landskabet, kan vi tydeligt se de vifter. Det er et klart vidnesbyrd om, at trafikken er kommet fra mange retninger for at krydse vadestedet og så igen har spredt sig ud i mange retninger til bosteder i området, siger arkæolog og mesumsinspektør Simon Kjær Nielsen.

Datering i 2024

De bedst bevarede hulveje i området finder man på nordsiden af vadestedet ved den nuværende hundeskov.

Det er på sydsiden, at arkæologerne har fundet flere hjulspor skåret ned i den lyse råjord, og de er ikke i tvivl om, at sporene er en fortsættelse af vejene til og fra vadestedet.

Tvivlen er om dateringen, og svaret på alderen kommer forhåbentlig i begyndelsen af 2024.

- I et forsøg på at datere sporene allierede vi os med forskere fra Lunds Universitet. Sammen arbejdede vi på stedet torsdag og fredag i sidste uge, hvor vi indsamlede såkaldte OSL-prøver fra i alt ti forskellige vejspor. OSL (optisk stimuleret luminescens) er en dateringsmetode, der kan måle hvornår sandkorn sidst blev udsat for lys. Derfor, ved at udtage prøver i de tilsandede hjulspor, forventer vi at kunne afgøre, hvornår de forskellige veje var i brug, siger Simon Kjær Nielsen.

Vikingeboplads

Med et vadested cirka midtvejs mellem Aggersborg og Fyrkat er det ikke utænkeligt, at det kan have været et vigtigt led i forbindelsen mellem de to vikingeborge og dermed kan være med til at fortælle endnu en side eller et kapitel i historien om verdensarven. For få måneder siden offentliggjorde Vesthimmerlands Museum, at der var fundet en vikingeboplads ved Gislumvej. En boplads som ligger parallelt med vejene, og som muligvis indikerer, at vadestedet også var et sted, rejsende kunne få sig et hvil og måske overnatte, inden rejsen gik videre.

- Det er er sådan en tanke, vi har haft, men vikingeborgene eksisterede kun i 20 år, og vadestedet har været i brug i meget længere tid. Ellers var der ikke skabt så dybe hulveje eller havde været så tydelige spor, som vi nu finder mange århundreder og måske endda årtusinder senere. Vi kan sige med sikkerhed, det har været et stort og vigtigt sted for infrastrukturen i denne del af Danmark, en mere nøjagtig datering må vi vente på resultaterne af prøverne for at få, siger Simon Kjær Nielsen.

Indbyggere i Aars har kendt historien og rejste i 1933 en mindesten i Hundeskoven "til varigt minde om fortids færd".