Fra politiets døgnrapport

Af Ture Damtoft, Fredag, 08/12/2023 11:23

15 årig dreng påkørt ved Aars

AARS: Torsdag aften skete der et uheld i krydset Aggersundvej - Birkevej lige nord for Aars.

En bilist kom kørende i sin personbil i nordlig retning og foretager et venstresving ind på Birkevej.

Uheldigvis var en mand på scooter på vej i sydlig retning og blev ramt af personbilen.

I politiets døgnrapport står der, at part 2, som er en 15 årig dreng fra Vestrup, ramte personbilen. 

Spurgt ind til det var politiet tilbøjelige til at være enige i, at det må være bilisten, som er en 64 rågi mand fra Hornum, der har ramt drengen i forbindelse med venstresvinget. 

Uheldet er registret som værende med "ringe materiel skade med personskade", men politiet kunne ikke sige nærmere om graden af skader på hverken den 15 årige eller den 64 årige udover, at det ikke skulle være alvorligt. 

 

Bragede ind i skilt ved Sønderup

SØNDERUP: En 42 årig mand fra Bjerringbro skulle have ladet bilen stå i stedet for at køre på Nordjyske Motorvej natten til torsdag.

Han ville dreje fra ved afkørslen mod Sønderup, men drejede ikke nok og bragede ind i det skilt, som viser, at her skiller vejene. 

Da politiet ankom, konstaterede de, at manden var kraftigt påvirket af spiritus, og han blev taget med til en blodprøve i Hobro. 

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"