
Fra politiets døgnrapport torsdag 7. marts
Af Ture Damtoft, Torsdag, 07/03/2024 11:07
Anholdt med kokain i Aars
AARS: En 26 åriog mand fra Aalestrup blev klokken 23.40 onsdag aften anholdt og sigtet for besiddelse af 0,6 gram kokain.
Det skete ved Aars Busterminal, hvor en patruljevogn tilfældigt kom forbi, og betjentene vurderede, at manden var påvirket og derfor visiterede ham.
Tyveri i Aars
AARS: I tidsrummet torsdag 15. februar og frem til tirsdag 5. marts er der fra en ulåst garage på Tandrupvej i Aars blevet stjålet to jumbo rullende stilladser og fire udendørslamper.
Hærværk i Hornum
HORNUM: På en privatadresse på Jernbanegade i Hornum blev der onsdag aften knust vinduer og døre.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 21.20, og der skulle være tale om tungt kasteskyts som sten eller mursten, som er blevet brugt til at begå hærværket.
Ordet er dit