Fransgård Maskinfabrik på verdens største landbrugsudstilling

Søndag, 22/11/2009 22:40

Kæderydderen er som noget helt nyt drevet af kæder frem for knive eller slagler. Netop denne nyskabelse har skabt megen interesse. 
Fransgård Maskinfabrik udstillede i slutningen af oktober på en landbrugsudstilling i Jyvæskula i Finland. Senere gik turen til Atlanta, USA for til sidst at være på verdens største landbrugsudstilling Agritechnica i Hannover, Tyskland i sidste uge. En kæmpe udstilling med ca. 350.000 besøgende og omkring 2.300 udstillere. Overalt var der stor interesse for både eksisterende produkter, samt den nye kæderydder. Så Fransgård Maskinfabrik håber, at dette bare er et lille tegn på, at det sidste års svære vilkår indenfor land- og skovbrug i hele verden, nu også vender til lidt mere positive toner.
Fransgård udstiller endog i slutningen af denne uge i Norge, hvor firmaet også har et rigtigt godt marked. Maskinfabrikken har dog valgt, som mange andre danske firmaer, ikke at udstille på Agromek udstillingen i Herning fra 24.-29. november, der i år kun har fokus på indendørs mekanisering.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"