Frejlev står sammen om en udvidelse af idrætshallen

Onsdag, 06/05/2009 11:01

Sidste uges borgermøde i Frejlev lagde op til en udvidelse af den betrængte hal, hvor al kapacitet er udnyttet.
Dét faktum, at Aalborg Kommune nu bygger til »KFUM Hallen« i Hasseris gør, at man nu i Frejlev ser frem til den meget længe tiltrængte udvidelse af Frejlevhallen.
I 2005 og siden i en senere undersøgelse er Frejlevhallen nemlig begge gange – før og efter kommunesammenlægningen – blevet betegnet som dén idrætshal i Aalborg Kommune, som næstmest er under pres for en udvidelse«. Begge undersøgelser placerer netop KFUM Hallen som den mest aktivitetsbelagte idrætshal – og der er så efter adskillige Frejlev borgeres – og ikke mindst St. Restrup Idrætsforenings – mening, udsigter til en udvidelse med en ekstra hal og tilhørende faciliteter.

Med denne baggrund havde St. Restrup Idrætsforening i sidste uge indkaldt til borgermøde med haludvidelsen på dagsordenen. Idrætsforeningens bestyrelse og mange afdelinger har samlet dannet sig en mening om principperne i et kommende byggeprojekt, og det projekt blev lagt frem og kommenteret af hovedformand Jacob Nielsen.

Baggrunden for en udvidelse ar naturligt nok den kraftige tilvækst i befolkning, som de senere års byggerier og udvidelser af boligområder har medført.
Det sætter i første omgang pres på skolen og det sætter pres på alle fritidsfaciliteter, incl. det forbrug af timer, som også Frejlev Skole har i Frejlevhallen.
Skoleleder Bjørn Visborg supplerede med skolens baggrund for også at være interesseret part i planerne om en haludvidelse.
Bjørn Visborg iúnderstregede udviklingen med at illustrere, at tilgangen til Frejlev skole er 20% over 4 år, dvs. fra nu 552 til 651 børn i 2013, iflg. de foreliggende prognoser.

Tanken med en udvidelse er – som det også fremgår af skitserne her på siden – at man bygger en hal vest for den nuværende og de nuværende fællesområder.
Midterste område vil som i dag være fællesområde, udbygget til to etager.
Der blev naturligt nok talt en hel del økonomi og tidsplaner på borgermøædet, som var besøgt af ca. 75 interesserede.
Holdningen fra de tilstedeværende politikere og kandidater til dette års byrådsvalg var, at det gerne skulle blive i den kommende valgperiode, Frejlevhallens udvidelse bliver en realitet.
På mødet blev der »luftet« en lang række ideer og ønsker, og hovedbestyrelsen tog de mange ideer med sig, til at indarbejde i forslaget til projekt.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"