Friske badmintonnisser på spil for Handelsstandsforeningen

Onsdag, 06/01/2010 10:11

STØVRING: Søndag den 20. december var ti friske badmintonnisser på spil i Støvring by for Handelsstandsforeningen.
Nissedragter, fine kurve fyldt med julegodter og ”sports-godt” julehumør mødte de handlende rundt om i Støvring by.
De friske nisser besøgte også butikkerne med lidt godt, både til de ventende kunder og juletravle ansatte.
Hestevognen kørte rundt i byen, hvor alle borgere kunne stige på og til tider var en nisse eller to også smuttet med for at ønske glædelig jul og skabe lidt ekstra julestemning.
Ved 15-tiden steg en stor del af nisserne på vognen og fik uddelt de sidste julegodter og ønskede alle en skøn jul i det smukke vintervejr med lyseblå himmel, solskin, lidt snedække og frost. Jo, julestemningen havde bestemt også indfundet sig i Støvring by med hjælp fra Handelsstandsforeningen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"