Generalforsamling i pensionistforeningen

Onsdag, 24/02/2010 10:31

I Løgstør Pensionistforening har der været generalforsamling.
Stinne Sørensen bød velkommen, Harry Madsen blev valgt til dirigent. Stinne  aflagde beretning om årets forløb, Harry læste regnskabet, der blev godkendt. Derefter var der valg, Anne Marie Thomasen ønskede ikke genvalg, nyvalgt blev Bent Petersen og andre på valg blev genvalgt.
Formand Stinne Sørensen, Næstformand Bent Petersen, Kasserer Harry Madsen, Sekretær Grethe Pedersen, Herudover 3  bestyrelsesmedlemmer Karen Hald, Lisbeth Øland og Ernst Thomsen.
Løgstør pensionistforening har afholdt en vellykket fastelavnsfest. Stinne bød velkommen til de 50 fremmødte og Lasse Jensen underholdt med god harmonikamusik, og der blev sunget en del sange. Efter spisning blev der afviklet amerikansk lotteri med gode gevinster sponsoreret af nogle af byens forretninger. Eftermiddagen sluttede med kaffe og fastelavnsboller og stinne takkede for en god dag.
Næste arrangement bliver med Vibs og Knud Jørgensen tidligere lærere på Vilsted Friskole, der fortæller om de gode og de onde og dem fra Lolland.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"