Gistrup-gartnere overtager grønt vedligehold i Nibe-området

Tirsdag, 26/01/2016 00:00

Anlægsgartnerfirmaet Buus & Co. fra Gistrup overtager fra 1. april opgaverne med vedligeholdelse at grønne områder og anlæg omkring skoler, plejehjem, idrætsanlæg m.v. i Nibe og den tidligere Nibe Kommune. Firmaet overtager samtidig tilsvarende opgaver i andre dele af Aalborg Kommune.
Firmaet overtager de opgaver, som hidtidig er varetaget af HedeDanmark; dog med den undtagelse, at HedeDanmark fortsat skal forestå bekæmpelse af Bjørneklo efter opgave.
Der er tale om en 4-årig kontrakt med mulighed for forlængelse i 2 år, oplyser stadsgartner Kirsten Lund Andersen til Nibe Avis.
Buus & Co. Har hjemme i Gistrup og er et firma grundlagt i 1943. Det er nyt fir Buus & Co. at påtage sig så omfattende kommunale opgaver, men nu overtager man så hele 170 områder og adresser fra 1. april.
I Aalborg Kommune ser chefen for Entreprenørenheden, Hans Tophøj, frem til det nye samarbejde: – På baggrund af vores erfaringer fra tidligere samarbejde er det vores opfattelse, at Buus & Co. er en kompetent privat aktør, der kan levere kvalitet for pengene. Vi er overbeviste om, at firmaet vil kunne løfte opgaven, som det vandt, da det som et af fem prækvalificerede firmaer afgav det bedste tilbud.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"