Grisefest i Stubhuset?

Tirsdag, 16/02/2016 14:26

STØVRING: Menuen lørdag aften er også 70’er-
agtig, da der serveres helstegt gris med tilbehør fra Krastrupsøgaard, og med islagkage fra Vebbestrup Is til dessert bliver det en fuldendt 70’er menu.
Efter revyen spiller Diskotek Bonden op til dans med en god blanding af 70’er hits, og så selvfølgelig også med nogle nutidige numre, så man kan godt kridte danseskoene og være klar til at indtage dansegulvet, når Bonden sætter musikken i gang.
Revyholdet er i fuld gang med at planlægge udsmykningen af gangen i Stubhuset, sådan at man fornemmer 70’er temaet, så snart man kommer ind i Stubhuset for at se revy.
På scenen bliver der rig mulighed for at møde nogle af de kendte figurer fra den tid. Blandt andet de to kendte dukker Anna og Lotte, som er på besøg i Bog & Ide, hvor de fra deres hylde kan se, hvad der foregår nede i Jernbanegade.
Man kan også se de to hippie pædagoger Aske og Johannes, som vil synge nogle børnesange - men det kan godt give lidt problemer, når der skal tages hensyn til hvad der bliver sunget om i teksten.
Hvordan de ældre på plejehjemmet kan inspireres ved at se Olsen Banden film i fjernsynet, er en af de sketches, der kan ses i årets revy. Efterfølgende ender de tre i fængsel i bedste Olsen Bande-stil.
Hvordan det hele ender, kan man se, når Stubhusrevyen står klar på scenen i Stubhuset den 10., 11., 12. og 13. marts.
Der kan stadig væk købes billetter i Stubhuset og via Billetnet.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"