Håndboldfeber, der ikke kan måles af lægen
Onsdag, 20/01/2016 01:18
Steen Bo Kalms bor i Nibe og arbejder til daglig på bl.a. Skørping Privat- hospital, hvor han har speciale i skulder- og albuekirurgi.
Gennem 10 år har han arbejdet som læge for det danske håndboldlandshold for herrer.
Nu er landsholdet atter med i en slutrunde, og kampene om europamesterskabet foregår i disse dage i Polen.
Nibe Avis har bedt Steen Bo om at fortælle lidt fra dagene med landsholdet:
Hverdagen med det danske håndboldlandshold
Når vi er samlet til slutrunder er der altid helt faste rutiner og programmer for de enkelte dage.
Egentlig træner vi ikke ret meget, og slet ikke på kampdagene, hvor vi blot spadserer en tur, for at dagen ikke kun skal fordrives på sengen.
Af hensyn til TV spilles kampene tit ret sent om aftenen, så det bliver på kampdage ofte langt over midnat får vi går til ro.
Jeg selv skal følge med spillere til doping kontrol efter kampene, og det er ikke alle, der på kommando kan levere en urinprøve, så derfor tager det ofte lang tid.
Nibe-lægen på sidelinjen ved EM
De heldigvis meget sjældne gange hvor jeg skal behandle skadede spillere under en kamp, vil jeg gerne foretage behandling og undersøgelse i omklædningen, hvor vi kan have ro til ordentlig undersøgelse og evt. til at sy et sår, bandagere et led, eller skylle et øje.
Som landsholdslæge er man jo også læge for lederstaben, som tæller en sportschef, en delegationsleder, to trænere, to fysioterapeuter og en pressechef. Jævnligt bliver man bedt om at tilse folk fra pressen. Vi er jo ofte langt hjemmefra, og de fleste vil helst tale med dansk læge.
Før vi tager afsted indkøber jeg lidt forskelligt medicin, som kan dække de mest akutte situationer, men når jeg ser tilbage på de 11 slutrunder, jeg har deltaget i indtil nu, har der heldigvis været mest brug for næsespray og strepsils. Samlet set er pilleforbruget til behandling af spillerne også klart mindre end til den resterende gruppe, altså ledere, presse og pårørende.
Læs hele artiklen i Nibe Avis' trykte udgave:Håndboldfeber...
Ordet er dit