Hård første første kamp i serie 1

Søndag, 10/01/2016 19:38

HÅNDBOLD - damer, serie 1
Nibe HK – AIK Vejgaard: 21-29 (11-13)
Mål for Nibe: Christina Bruun 8 mål, Mette Møller 6 mål, Marie Dalum og Camilla Kvist hver 2 mål, Sofie Klitgaard, Sofie Kaalund og Lene Skak hver 1 mål.

Det blev en hård første kamp i den nye sæson og premiere i serie 1 for Nibe Håndboldklubs bedste damehold.
Nibe starter kampen rigtig godt – kommer godt med fra start og formår at dæmme op for gæsternes skytter.
– Vi har oprejst pande og vi får lavet mål i den anden ende, men i anden halvleg går det galt, beretter Nibes træner Christian Jensen. – Vi får to hurtige scoringer og vi er igen med i kampen, men fire hurtige mål fra Vejgaard får knækket os og spillet falder helt fra hinanden, supplerer Nibe-træneren.
– Vi holder ikke aftaler og det vi er så gode til, nemlig forsvarsspillet, fungerer slet ikke og det frustrerer os endnu mere. Alle disse ting tilsammen gør, at vi ikke formår at være med i 60 minutter, men vi må op med hovederne igen og lægge det bag os og komme videre.
– Vi har næste kamp torsdag aften og der må vi have ændret nogle ting, så vi er klar til en ny opgave, slutter Christian Jensen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"